VIL DU VÆRE MED TIL AT BESTEMME?

Torsdag d. 18. maj inviteres du til, sammen med andre børn og unge fra Odense NV, N, C, V og SV, at komme med forslag og gode ideer til hvad, der skal ske i de nye ungdomscentre og hvordan de skal indrettes.

Kom og vær med fra kl. 16-20.30 – vi mødes alle på ungdomskolen: UngVest, Rismarksvej 80, 5200 Odense V.

I 6 forskellige idécafeer udvikler vi sammen vores ideer, ind i mellem vil du kunne opleve levende musik, skatermiljø og få lidt godt at spise. I cafeerne vil du møde klubmedarbejdere, som du kender fra dit eget område.

”DEN KREATIVE CAFÉ” – her arbejder vi kreativt, bygger modeller i alle mulige materialer, tegner og konstruerer.

 

”CAFÉ FOTO” – her arbejder vi med alle de fotos vi har modtaget fra den fælles fotosafari og kommer med vores forslag til, hvordan vi forestiller os vores fritid, når den er allerbedst.

 

”CAFÉ OMVENDT”– her vender vi tingene på hovedet, når alt er værst og mest ”nedern”, så ved vi i hvert fald, hvordan det ikke skal være – og så er det vi går i gang med at vise, hvordan det skal være, når det er allerbedst.

 

”CAFÉ ?” – her stiller vi alle mulige spørgsmål om, hvad et ungdomscenter skal indeholde og kommer med gode svar.

”BILLEDCAFEEN” – her tager vi udgangspunkt i en masse billeder og tager på drømmerejser og laver fortællinger om, hvordan vi synes det skal være at komme i de nye ungdomscentre.

”CAFÉ BÅL” – her hygger vi omkring bålet og snakker om, hvordan vi synes de nye ungdomscentre skal være.

Tilmeld dig dagen i din lokale klub eller på ungvest.dk – alt efter hvor du kommer fra vil vi cykle sammen eller blive afhentet i ungdomsskolens bus – vi følges hjem igen medmindre du kører selv eller bliver hentet.

 

FOTOSAFARI: Vind biografbilletter og send fotos til eja@odense.dk inden 16.5 af det du kunne tænke dig skal indgå i de nye ungdomscentre.

Idecafé - Idecafé
Åben for tilmelding
.
Lærer: Erling Janum
Startdato 18.05.2017 Tidsrum 16:00 - 20:30
Ugedag Torsdag Ledige pladser 146
Sted UngVest