Innovation 10

Innovation, iværksætteri og projekter – for dig som tænker ud af boksen.Innovation 10. klasse er for dig, der ser dig selv med en fremtid indenfor handel eller måske som selvstændig.

 10. klasse med Innovation er et skoleår, hvor dit faglige niveau styrkes og dine personlige kompetencer udvikles helt vildt.

 

Gå i 10. klasse på Tietgen Business

I et samarbejde mellem Tietgen Business og Odense Kommunes ungdomsskole, kan du tage et 10. skoleår, der kvalificerer dig til videre uddannelse på EUX, EUD, HHX eller STX. Et 10. klasseforløb med innovation giver dig en stærk profil til en karriere indenfor alle former for business.

 


På Tietgen Business arbejder vi innovativt og kreativt. Undervisningsmiljøet henter det bedste fra både skole og erhvervsliv. Underviserne, som du møder i hverdagen, har alle en erhvervsfaglig baggrund inden for handel og detail.

Når du vælger 10. Innovation får du både en 10. klasse og første del af grundforløbet på Tietgen Business. Skulle du vælge at fortsætte på en EUD eller EUX Business, får du dermed forkortet dit forløb med ½ år.

Sådan foregår din undervisning

I 10. klasse Innovation er fagene gennemsyret af iværksætteri, entreprenørskab og innovation.


Du har folkeskolefagene dansk, engelsk, matematik og tysk, og du har mulighed for at få C-niveau i dansk, engelsk og samfundsfag.


Gennem iværksætteri, udbygger vi innovations- og selvstændighedskulturen. Du deltager i et samarbejde med Young Enterprise og får indsigt i erhvervslivet, og hvilke forventninger det er realistisk at have, når du har færdiggjort en uddannelse.
 

I innovation er det fantasien, der sætter grænser, - klassen vil lave konkrete opgaver for virksomheder og organisationer.

Undervisningen tilrettelægges erhvervs- og praksisorienteret, i en vekselvirkning mellem projekter og forløb, hvor både hoved, hånd og hjerte involveres.


Rejser og ekskursioner

 

Se dig selv og verden fra nye vinkler. Kom på forkant og oplev nye tendenser blive skabt. Rejser og ekskursioner af ca. 1 uges samlet varighed i Europa er en integreret del af forløbet

Studievejleder
Benny Siersbæk
Tlf. 4267 0042.
besi@(if you can see this please update your browser)tietgen.dk

 

Afdelingsleder - UngVest
Per Lindegaard Christensen
Tlf. 26 12 78 31
pc@(if you can see this please update your browser)odense.dk

 

UUO-vejleder
Bettina Ring
Tlf. 2488 5675
bki@(if you can see this please update your browser)odense.dk


Undervisningssted:

Tietgen Business
Lerchesgade 29
5000 Odense C
Tlf. 65 45 26 00