UNGDOMSRINGENS MUSIKFESTIVAL

Europas største ungdomsmusikfestival - for klubbands.

Punk, rock, rap og unplugged - 19 timers non-stop musik på 10 scener. Ungdomsringens Musikfestival indtager Aalborg hvert år i januar med musik, glæde og masser af unge mennesker. Det er fantastisk, at rigtig mange af landets ungdomsskolebands år efter år vender tourbussen mod Aalborg for at trykke den af for fuld udblæsning.Musikfestivalen er ingen konkurrence - her er plads til alle, uanset hvor længe man har spillet. Her er også plads til alle former for musik - rock, pop, DJ’s, elektronisk, hiphop, funk, punk……, eller hvad I nu har fundet på. Med 9 scener rundt i Aalborg Kongres og Kultur Center er weekenden kridtet op til, at bands og solister kan trykke den af – under professionelle lyd- og lysforhold og med entusiastisk publikum. Herudover er der Åben Scene i foyeren, der plejer at præsentere spontane, skæve og sjove optrædener… I tilmelder jeres band igennem jeres musiklærer i ungdomsskolen, men alle er naturligvis velkomne til at deltage i turen, også selvom man ikke skal optræde.

Tjek programmet på Ungdomsringens hjemmeside, når det offentliggøres i midten af december 2016: www.ungdomsringen.dk
Sted: Ålborg Kongres og Kulturcenter
Dato: fredag - lørdag 20.-21. januar 2017