Female Festival

Female Festival er en 3 dages festival med fokus på skabende kultur, debat, workshops og hygge. Female Festival er en bredt favnende festival med mange forskellige feministiske retninger repræsenteret. Vi ønsker at skabe en positiv atmosfære for debat, erfaringsudveksling og udfoldelsesmuligheder. Der vil være workshops i musik, elektronik, dans mm., debatoplæg ved fremtrædende feministiske stemmer, bæredygtig vegansk café, koncerter, plads og rum til hygge og samtaler på tværs.

Lørdag har vi organiseret en række workshops, oplæg og debatter. Hvis du er ung mellem 14-18 år fra Odense er det gratis at deltage igennem ungdomsskolen, hvis du tilmelder dig her. Alle andre skal købe en billet her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=88cc285496

Læs mere om festivalen på www.femalefestival.dk eller https://www.facebook.com/femalefestival







565 - Girls who Code
Åben for tilmelding

Note: En del af eventen vil være på engelsk


Er computere kun for drenge og mænd? Nej - programmering er for alle; om du vil arbejde med kommunikation, automation eller noget helt tredje er programmering kommet for at blive, og det bliver i højere og højere grad en del af mange brancher.


Så hvorfor lærer vi det ikke i folkeskolen? Og hvorfor inspireres halvdelen af befolkning i mindre grad til at lære og beherske de digitale sprog?


Efter oplægget vil Lazarova-Molnar i samarbejde med aktivistgruppen Renegade Runners afholde en workshop, hvor du kan få en smagsprøve på programmering og se, hvad du selv kan skabe med en computer og nogle koder.


Sidst, men ikke mindst, vil Renegade Runners fortælle om Cyberfeminisme, hvor der arbejdes med security og hævnporno. To meget aktuelle emner i disse år, hvor debatten om ophavsret og børneporno raser, når sager som Viborg-mappen fylder i medierne, og Emma Holten m.fl. hæver stemmen og kræver retten til egen krop og seksualitet tilbage til de udstillede.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 13.00 - 15.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 13:00 - 15:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
568 - Kvindens sexualitet - nydelse & tab
Åben for tilmelding

Seksualundervisning handler oftest overvejende om prævention og kønssygdomme.


I denne workshop vil fokus være på kvindens lyst og nydelse. Vi skal tale om hvordan den kvindelige anatomi er indrettet, hvordan man opnår orgasme og alle de tabuer der er forbundet med kvindens seksualitet. Alle emner er til debat og intet er for frækt.


Camilla Härtel Jensen er uddannet jordemoder og driver virksomheden og bloggen kvindeogkrop.dk som beskæftiger sig med de spektakulære processer som er forbeholdt kvinder; kvindens orgasmer, graviditet, fødsel og efterfødsel.


Hun afholder samtalesaloner om kvindens krop og seksualitet og er optaget af kvindens ret til sin egen krop, glæden ved kroppen som den er, og kvinders muligheder for at lære sig selv at kende og kunne tilfredsstille sig selv.


Camilla er aktiv i feministiske debatter og ønsker at hver kvinde kan finde sig til rette i sit eget udtryk, uden andres bedømmelse.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 13.30 - 15.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 13:30 - 15:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
572 - Kønsidentitet og seksualitet
Åben for tilmelding

På denne workshop vil vi tage en åben snak om, hvilke udfordringer unge mennesker møder, hvis de afviger fra samfundets normer omkring køn og seksualitet, og hvordan de kan takle dem. Vi ønsker at styrke unge mennesker til at stå ved sig selv og frit udforske og definere deres identitet og seksualitet fri fra de uendeligt mange krav, samfundet opstiller for kønnet adfærd.

Seksualitet er en kompleks størrelse, og det at være seksuel og have en seksualitet er to forskellige ting. Seksualitet er en del af vores identitet, der vokser ud af erfaringer. Det er et sæt af præferencer, der har konsekvenser for mange af livets forhold: De personer, vi tilbringer tid med; de værdier, vi lever efter; de normer, der afgør vores opførsel. Samtidig er det at være seksuel et vilkår for de fleste mennesker uanset alder og køn, og vores seksuelle adfærd og præferencer er selvfølgelig tæt forbundne med vores seksualitet.

Identitet og seksualitet er foranderlige størrelser, der kan ændre sig igennem livet. Det er som sådan ikke nødvendigt at sætte et mærkat på sin seksualitet, men da en stor del af kønsidentiteten og seksualiteten grundlægges i ungdomsårene, finder vi det relevant og væsentligt at tale med de unge om seksualitetens mange muligheder og udtryk. Vi vil gerne frigøre seksualiteten for skam og tabuer og opfordre de unge mennesker til at udforske og stå ved deres egne præferencer og grænser, så de kan møde omverdenens forventninger fra et stærkt udgangspunkt og sige fra over for mobning, udskamning og pres.

Vi vil desuden tale om de forskellige forventninger, der er til piger og drenge omkring seksuel udfoldelse og i den forbindelse komme ind på emner som hævnporno (udbredelse af nøgenbilleder uden samtykke), slut shaming og victim blaming. Denne form for udskamning af krop og seksualitet synes at være et af de største hverdagsfeministiske problemer, de unge kvinder står over for. Selvom unge kvinder er mest udsatte på de her områder, inviterer vi både mænd og kvinder til at deltage, da unge mennesker af begge køn selvsagt må forstå problemstillingerne, for at vi kan ændre kulturen.


Ulrik Frost


Ulrik Frost (f. 1990) studerer socialvidenskab på RUC. Derudover er han feministisk debattør og forkvinde for Selskab for Ligestilling. Han har blandt andet argumenteret for en mere fri og åben seksualitet og et opgør med seksualitetshierarkiet, hvor den heteroseksuelle mand står øverst og kan pege spottende på alle andre. Han betegner sig selv som ivrig cyklist og engageret saunagænger. Hans civilstatus er 100 procent fleksibel.

Selskab for Ligestilling

Selskab for Ligestilling er en frivillig, kønspolitisk forening, som har til formål at sætte fokus på ligestilling og udfordre det etablerede syn på køn. Foreningen ønsker at sikre en reflekteret og nuanceret debat om køn og ligestilling med henblik på at skabe et mere ligestillet samfund til gavn for alle køn.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 13.30 - 15.00

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 13:30 - 15:00
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
561 - Laserskærer
Åben for tilmelding

I Laserskærerworkshoppen kan du få skåret præcise designs i form af smykker, papirklip, 3D modeller, osv.

Du kan også få indgraveret dit navn eller en tegning/et logo på notesbøger, bordskånere, skærebrætter mm.

Perfekt til brug på offentlige steder, så du altid kan genkende dine ejendomme, eller som fødselsdagsgave til en, som bedst kan lide personlige gaver.


Det koster kun materialepris!


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 12.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 12:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
570 - Med mit køn på slæb - Sanne Sønderg
Åben for tilmelding

Sanne Søndergaard fortæller ærligt og humoristisk om at vokse op som pige i en verden, hvor piger og drenge er to meget forskellige størrelser. Og hvor det at være dreng er meget sjovere end at være pige.


Ja, selv når man endelig slipper for at være en lille pige, som andre vil bestemme over, og bliver en voksen kvinde, så vil andre stadig bestemme, hvordan man skal opføre sig. Bare fordi… hunkøn.


Sanne Søndergaard er kendt som Danmarks eneste feministiske komiker. I sine shows sætter hun ofte fokus på de begrænsninger, som både kvinder og mænd oplever på grund af deres køn.


I dette foredrag går Sanne dog bagom vittighederne og fortæller mere dybdegående om de oplevelser, der har inspireret hendes comedy og kønspolitiske engagement.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 16.00 - 18.00

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 16:00 - 18:00
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
567 - Mythsbusters
Åben for tilmelding

For anden gang i Dansk Kvindesamfund Odenses historie afholder vi Mythbuster-foredrag - til Female Festival med fokus på prostitution.


Formålet med foredraget er at bidrage til nedbryde myter om prostitution og blive klogere på området gennem oplæg med tre kvinder, der til dagligt arbejder med prostitution på forskellige måder og med forskellige udgangspunkter.


Oplægsholdere:


  • Helle Jacobsen, ansvarlig for køn, kønsidentitet og LGBTI-rettighed hos Amnesty

  • Helena G. Hansen, landsstyrelsesmedlem hos Dansk Kvindesamfund, og til dagligt arbejder med bl.a. gråzoneprostitution hos LivaRehab

  • Mette Guul, centerleder for Reden Odense

Efter oplæggene vil det være muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 12.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 12:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
566 - Queer
Åben for tilmelding

Mænd, kvinder, queer og alle de andre. Måske har du allerede hørt om LGBTQ+ og debatterne om de mange, mange køn og seksualiteter? Hvis ikke, eller hvis du bare er endnu mere nysgerrig, vil Lea Bülow-Jensen fra Spectrum, i samarbejde med Dansk Kvindesamfund, tage dig med på en rejse ud i fordomme, det heteronormative og de mere eller mindre frie valg i livet.


Lea er cand.mag i Religion med en specialisering i både islamofobi og LGBTQ+. Med solid erfaring som vejleder og mentor, og med stor viden og passion inden for religion, seksualitet og køn er hun klar til at indtage Female Festival med oplæg og debat om de mange køn, seksualiteter og overvejelser om i hvor høj grad det personlige er politisk.


Efterfølgende er der mulighed for at tale yderligere med Lea.


Vi glæder os til at se jer!


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 12.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 12:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
560 - TWERK med twerk Queen Louise
Åben for tilmelding

Hey Twerklings og BOOTYLovers


Nu har jeg siden 2013 rystet med numsen, snakket om bootylove, lavet twerkshops over hele DK, debateret og ikke mindst færdiggjort mit speciale i psykologi om, hvordan man kan se twerk som en feministisk praksis.

Jeg mener derfor, at 2017 skal være året, hvor jeg mere eksplicit forbinder mit syn på en moderne feminisme og twerk, som en praksis for jer alle sammen. Det har vist sig at skabe en del debat i medierne og blandt de mere "traditionelle" feminister.

Er det feministisk at ryste med numsen, i bitte små shorts?!

Ja, det mener jeg!

Tre grunde til, at jeg mener at twerk er en feminsitisk praksis:

Twerk validerer kropstyper, der generelt ikke valideres indenfor den stramme idealer vi i vores samfund dyrker

Twerk portræterer en seksualitet, som overskrider hvad der traditionelt forstås som "kvindelige"

Twerk som praksis kan indeholde et handlingspotentiale

Jeg vil selvfølgelig uddybe pukterne til twerkshoppen og også tale om Empowerment, body shaming, reclaiming af den kvindelige seksualitet og om forskellen på den "gamle" feminisme og den "nye". Og også tale om twerks oprindelse, cultural appropriation og intersektionalitet.

Twerkshoppen vil består af 30 min foredrag om at se twerk som feminsime og herefter 1t og 45 min timers basic twerkteknik, tricks og smidighed og koreografi !

Twerkshoppen er for ALLE niveauer, kropstyper og aldre

Der har mod på at ryste numsen og blive udfordret…

"Twerk" er et begreb der stammer fra hiphop kulturen, specifik fra "bounce scenen" i New Orleans, og kan spores tilbage til omkring 1980erne.

Twerking har dog elementer fra Afrikansk dans, feks. Mapouka fra Elfenbenskysten. Også i Dancehall kulturen fra Jamaica, kan mange af elementerne fra Twerk ses, såsom isolation, hofter kontrol, shake osv.

.
Startdato 25.01.2017 Tidsrum 11:00 - 12:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
564 - Tell It! Skriveworkshop
Åben for tilmelding

Tell it! - Skriveworkshop i samarbejde med Odense Bibliotekerne.


Kan du li´ at skrive, og har du mod på at arbejde med sprog og tekst sammen med andre? Grib chancen for at få respons af forfatter Sissel Bergfjord, som leder workshoppen Tell it!


Sissel Bergfjord har senest skrevet novellen Nummer 8 til ungdoms-antologien Dét du ikke ved, hvor 10 forfattere har skrevet hver sin novelle om en hemmelighed. I denne workshop kan man også arbejde ud fra emmet hemmeligheder - dét behøver ikke være dine egne…

Vi sætter ord på og arbejde med scener og temaer i forhold til dét at være kvinde m/k og ung i 2017.

Du behøver ikke have erfaring med at skrive, det vigtigste er at du har lyst til og mod på at kaste dig ud i det.

Udover novellen Nummer 8 har Sissel Bergfjord også udgivet romanerne Min morfars stemme (2006) og Sortedam (2012) samt børnebøgerne Blå Vrede (2014) og Fuck det´ nok (2014).

Om forfatteren: www.centrumkunst.dk <http://www.centrumkunst.dk/>


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 12.30 - 15.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 12:30 - 15:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
563 - Upcycling & Bæredygtighed
Åben for tilmelding

I teknologi arbejder vi med virkelighedsnære problemstillinger, som vi forsøger at løse ved at anvende teknologien. Gennem iterative processer finder vi frem til et produkt som løser vores problem.


I denne workshop skal vi se på problemet: Vi smider brugbare resurser ud!

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden og vores forbrug stiger. Samtidig er resurserne knappe og mængderne af affald vokser. Var du klar over at vi danskere producere 9 millioner tons affald om året?

Så hvorfor ikke ændre vores syn på det vi i dag kalder affald. Betragte det som værdi i stedet, og blive bedre til at udnytte det som den resurse det rent faktisk er. Lad os sammen inspirere hinanden til at blive bedre til at genbruge og genanvende.

Netop indenfor genanvendelse er der opstået en forholdsvis ny trend som breder sig med hast i Danmark. Den hedder Upcycling, det er netop temaet for denne teknologiworkshop på Odense Tekniske Gymnasium.

Upcykling handler ikke kun om at genbruge, men også om at genanvende for at få et bedre produkt end det oprindelige og på den måde bevare råmaterialer og resurser vi allerede har. I workshoppen kommer du til at arbejde med at forny affald, og du får mulighed for at skabe helt nye og unikke produkter samt at komme med brugbare bud på, hvordan vi kan producere nye varer, som er designet til at være lette at skille ad, så de let kan indgå i nye sammenhænge og nye varer.


Kort sagt: Kom og bliv inspireret til at fremstille tøj, tilbehør eller andre tekstile produkter hvor du udnytter værdien i vores forbrugsvarer, i stedet for at smide dem ud.


Sted: OTG - Munkebjergvej 130 - 5230 Odense M.

Der kører en bus ud til OTG kl. 10.30 fra Ungdomshuset.

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 15.00

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 15:00
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
562 - VJ & Songtronica
Åben for tilmelding

Drømmer du om at producere dit eget musik og skabe dine egne visuals?


Så er det ikke så svært at komme igang. Vi holder nemlig workshop for piger (begyndere), der er nysgerrige efter at eksperimentere med lyd og billeder. Du behøver ikke kunne spille noget instrument, da vi bruger computeren som vores instrument. Måske kan du synge og vil lære at bruge din stemme som lydkilde eller måske vil du bare gerne igang med at lave dit eget musik.

På workshoppen vil vi introducere dig til at lave dine egne beats, bas, synth og melodier ved hjælp af Ableton Live's muligheder. Du vil lære at optage reallyde og omdanne dem til musik.

Da det visuelle udtryk har stor betydning for formidlingen af musik, både på scenen og på nettet, vil vi give en introduktion til, hvordan man kan lave visuals i VDMX5.


Vi er to kvindelige sangere, der begge producerer vores egen musik i Ableton Live.


Vi glæder os til at møde jer og lave kreative eksperimenter sammen med jer.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 15.00

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 15:00
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld
571 - Vejen til viden
Åben for tilmelding

"Vejen til viden" er et fælles forebyggelses- og oplysningsprojekt mellem Danner og KIT om, hvad det vil sige at være flygtning eller migrant i et dansk samfund baseret på ligestilling og lige rettigheder.

Kefa har 10 års erfaring inden for arbejdet med indvandrerkvinder, herunder arbejdet med at oplyse om rettigheder, ligestilling og de fem voldsformer.

Kefa er uddannet socialpædagog og certificeret coach i menneskers udvikling samt konflikthåndtering.

Kefa er vant til at fungere som brobygger mellem etniske minoriteter og det danske system

Kefa har tidligere arbejdet for Integrationsministeriet, været bestyrelsesmedlem i Mangfoldighedsrådet, og sammen med Integrationsteamet i Assens Kommune vundet Integrationsprisen 2011.


Sted: Ungdomshuset - Nørregade 60 - 5000 Odense C

Tidspunkt: lørdag d. 25. februar kl. 11.00 - 12.30

.
Startdato 25.02.2017 Tidsrum 11:00 - 12:30
Ugedag Lørdag
Se beskrivelse og tilmeld